De fremmede.

Mange politikere bruger beskidte treks, til at de gør  De Fremmede til vores fjender, og til at få os til tro at arbejdsløse og syge på kontanthjælp er snyltere, for at blive genvalgt ved hjælp af falsk skræk og folks egoisme.  For mig, er en fremmed, en ven som jeg ikke har mødt endnu, og i stedet for at stoppe de syge og arbejdsløse i kasser de ikke passer ind i, og kun fokusere på det de ikke kan, så er det meget bedre at se på hvad de kan, og så give dem en tilværelse de både kan magte og lide.

Jeg er måske skadet af, at jeg har boet mange forskellige steder, og har hørt min far fortælle om mange forskellige folkeslag, som vi danskere ikke har behandlet ordentligt, som f.eks. grønlænderne, og som barn boet i København, holdt ferie i Sønderjylland, og flyttet til Esbjerg, og oplevet hvordan vi er eksperter i at diskriminere, hvilket jeg desværre også, af alle steder, har oplevet i en kunstforening. Selvom jeg i min kunst altid, virkeligt har ønsket at holde mig ude af politik, så har de sidste regeringer gjort mig politisk indigneret, fordi de ikke behandler folk ordentligt, og samtidigt bruger løgn og rigtigt mange feje treks.For et stykke tid siden fik jeg 4 mannequindukker, som blev til overs, da en tøjforretning indskrænkede deres areal. Jeg ville omdanne noget der var perfekt, til noget der var perfekt uperfekt. Det var en langvarig proces, og det er farligt, for så begyndte jeg at tænke, og sammen med at jeg var begyndt at gå til Rollespil, begyndte jeg så at lave baggrundshistorier til hver enkelt figur. Jeg valgte, at de ikke skulle have en menneskelig hudfarve, fordi de ikke skulle ligne en bestemt race, og fordi universet er meget større, og meget mere komplekst. De fremmede måtte gerne i første omgang virke meget fremmede, og med baggrundshistorierne gøre dem meget mere genkendelige.

Rådgiveren,The Adviser,surrealisme,mannequindukke, blandform,akryl

Rådgiveren

Han er født som politiker, nemlig uden hoved, men så fandt han ud af at han ville være rådgiver. Han fik kun ét øje, for så var det lettere for ham at afgrænse sine undersøgelser, og kun se tingene fra én bestemt vinkel. Selv om han ikke fik den største hjerne, så er de videnskabelige undersøgelsesmetoder hans vigtigste arbejdsredskaber.

Han fik også en veludbygget næse, så han kan lugte penge på lang afstand, og han fandt ud af , at det at lave undersøgelser for den til en hver tid siddende regering, er en meget givtig forretning, så det var en god måde at få snablen ned i de offentlige kasser.

Resultaterne af hans undersøgelser, blev ikke brugt til noget som helst. Tit lovgav de hovedløse politikere stik imod den viden han gav dem. Når han så undersøgte resultatet af den lovgivning der kom ud af det, opdagede han at mange andre end dem lovgivningen var rettet i mod, blev ramt på en meget uhensigtsmæssig måde, og at udfaldet ofte blev meget værre end først antaget, og med meget værre konsekvenser for dem, der blev ramt af den lovgivning. Politikerne var ligeglade, for de fleste af dem havde været igennem en hjerteoperation,  hvor hjertet var blevet erstattet af en regnemaskine, da den var mere stabil, og mindre følsom; – og så kunne den nemmere beregne hvordan de selv fik mest muligt ned i foret.

grænsevagten, grænsekontrol, akryl, blandform, A..C.Rosmon, The border guard,

Grænsevagten

Selvom han er en inter-galaktisk flygtning, og altså en af de fremmede, gik han ind i politik, som han jo var født til, Han dækkede sin venstre side med drageskæl, for at beskytte sit hjerte, og selvom kun få ting kan slippe igennem hans panser, blev han smittet af den paranoide angst for de fremmede, som mange politikere bruger til at få folk til at give afkald på ALLE deres frihedsrettigheder til gengæld for sikkerhed, og for at vi skal genvælge de samme hovedløse ……….., så derfor valgte han at blive grænsevagt.

Han fik derfor et hoved med 2 videoovervågnings-øjne, så han kan se alt, og så der er backup af alt; – og så fik han et ekstra stort baghoved, for at der skulle være lagerkapacitet til alt det der blev overvåget. Hver en nummerplade blev skannet, hvert et pas, alle betalingskort og hver en telefon blev registreret, også uden at ejerne viste det frem.

Desværre havde politikkerne glemt at tage højde for sikkerheden. Det var måske med vilje,  for nu kunne man rigtigt masse-overvåge hele befolkningen, og især de fremmede, og især de der vanartede kunstnere, der med deres kritiske holdninger risikerede at få folk til at tænke!!! … og det er yderst skadeligt, for så mister politikerne deres magt; – så derfor er det bedst for alle, at kritiske holdninger til landets regering betragtes som landsskadelig virksomhed, på samme måde som det at betale sin skat med glæde; – og derfor bør man skære ned på Skattekontrollen, og al hjælp til de fattige, og give pengene til de aller rigeste

transkønnet

Den Transkønnede

Høn var født som mandlig politiker uden hoved, og  om høn blev forfængelig fordi høn fik en kønsoperaton, eller høn fik en kønsoperation fordi han var for forfængelig til at være mand, det må stå hen i det uvisse.

Det har været utroligt svært for høn at vælge hudfarve, når nu høn kom fra et sted, hvor man kan vælge en hvilken som helst farve man vil have, og når man nu var nødt til at flygte til jorden, da der ikke længere var føde nok på planeten, da politikerne kun havde set på sprøjtegiftenes giftgrænser, uden at se på giftstoffernes virkninger på omgivelserne, og homøopatiske indvirkninger på faunaens genetiske strukturer, og på, om f.eks. vigtige mineraler, sporstoffer og mikroorganismer blev blokeret  hos andre levende organismer. At de samtidigt blev bombet af ”vennerne” fra planet F 16, er en helt anden historie, der mere handler om tro, og hvilken hudfarve, og politikernes brug af syndebukke

Høn var i øvrigt igennem en fedtoperation, hvor høn fik lagt flere kilo på sin vægt, for at få en smukkere, facon, så høn en dag kan stå model for de rigtige kunstnere, når høn kom til en anden inter-galaktisk planet.

Som transkønnet inter-galaktisk  flygtning har høn valgt at være så kønsneutral og politisk neutral som muligt, men det er eventyrligt svært at finde ud af hvad man skal kalde folk, efter i generationer at have kaldt dem en ting, som så viser sig at være et nedladende racistiske skældsord, for vedkommende er jo så noget andet nu.

A.C.Rosmon, surrealisme, kunstner, kunstneren, krøllet hjerne, blandform,

Kunstneren

Selvom han var skabt som politiker, kunne han mærke et eller andet, og fik derfor skabt et hoved. Han blev nysgerrig, og ville vide alt og se alt, og ville vide endnu mere. Da han hørte om Odin, der ofrede sit ene øje, for at lære at tyde runernes hemmeligheder, ønskede og ønskede han, at få mere indsigt; – og så kom ulykken! Han mistede sit ene øje, og fik hul i hovedet. I medens han ikke længere kunne fare rundt og lave alt muligt, og han bare havde sit eget selskab, begyndte hjernen at vokse og vokse, og blive mere og mere krøllet, både i form og tankegang.

Da han blev rask nok, begyndte han at udvikle koncepter. Han brugte mange mange ord og beskrivelser, men det blev tit kun ved ordene, så kunne andre tage sig af alt det besværlige håndværk.

Han fandt ud af, at det er meget svært at tjene penge som kunstner, så han søgte ind til fjernsynet, hvor de fandt ud af, at hans skøre ideer kunne bruges til at lave spændende fjernsyn ud fra, og da han har sit udseende i mod sig, skulle han bare skrive hvad der skulle ske; – og da hans mange ideer var rigtigt gode, kunne udsendelserne sælges til hele universets tv-stationer.

I sin fritid malede han stadigvæk, og fordi han nu var et kendt navn, kunne han sælge sine værker til en meget højere pris uanset hvad han lavede.

A.C.Rosmon, kunstneren,surealisme, krøllet hjerne,

Jeg er ikke bange for De Fremmede, for dem der har en anden hudfarve og/eller en anden tro. Jeg har værker, som set fra én vinkel har ét udseende, og ser helt anderledes ud fra en anden side. Sådan er det også med hvordan vi tror, at verdenen og universet ser ud. For mig, repræsenterer alle trosretninger, inklusiv ateismen en lille flig af Gud og/eller Gudsbegrebet, og alle har ret i det de ser hver i sær, og det er rigtigt godt, så længe de kun bruger det til eget brug. Jo mere man erklærer terror krig, des større risiko er der for at blive udsat for terror det

Jeg er heller ikke bange for Big Brother; men derimod Big Mother, der prøver at få mig til at opgive mine frihedsrettigheder til fordel for sikkerhed. De restriktioner vi vil lægge ned over muhamedanere/islamitter, vil lyn hurtigt blive brugt mod vandartede kunstnere og andre frit-tænkende væsner; – og så er vi straks tilbage til Nazi-tiden. Den overvågning vi bliver udsat for, ville Stassi  have misundt os, og have givet dem våde drømme.

Artmoney

Der tales om had-prædikanter; – der er bare den hage ved dem, at de værste af dem, ikke kan retsforfølges, for de sidder i folketinget. De der vil købe og sælge frihed for sikkerhed, fortjener ingen af tingene, og mister sikkert begge dele. Megen frygt er falskt påført af politikere der klæber til taburetterne og vil for enhver pris genvælges, selvom de snyder og bedrager deres vælgere.

Alle kan noget de er gode til. Det er ikke alt man vil betale for, selvom det er noget vi har brug for, og som gavner. Derfor tager politikerne ofte fejl, for de kan som regel kun regne i  kroner og ører, men glemmer menneskelige ressourcer, medmenneskelighed og selvværd; – og når de så endeligt får øje på disse ressourcer, så misbruger de dem. Når en del politikere er bange for snyd og bedrag, så er det noget de selv er meget tilbøjelige til at benytte sig af. Da vi så sagen om Panama-papirerne, var der politikere, der var nævnt der, og kun få fordømte skattesnyderiet. Det er rige mennesker der snyder for 10 gange det det koster, at der kommer flygtninge til landet, flygtninge der bør betragtes som en eftertragtet ressource, der bør opgraderes og tages i brug med det samme. Langtidsledige danskere bør have samme vilkår.

………….. Og lyt så for pokker til, hvad folk siger, for langt de fleste ved godt, hvordan de kan gavne samfundet bedst, hvis de får muligheden!

…. godnat, – og sov godt

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til De fremmede.

Mal med Læsø salt

Læsø Salt.syde salt

Hvorfor male med Læsø Salt?

Læsø salt, er syde salt, der kommer i flager, og nogle af flagerne er ret store, hvilket gør, at man kan få et ret levende udtryk. Jo grovere salt, des bedre. Fint salt giver ikke nogen synlig virkning. Fordi Læsø Salt har store flager, er den ekstra god til at male med

Hvad skal jeg bruge?

  • Fluid eller High Flow Akrylfarver
  • Pensler og lignende
  • Sprayflasker
  • Læsø Salt
  • Vandslange eller bruser
  • Klude eller køkkenrulle

 

Det er bedst at male med akryl på lærred med denne her teknik, og det er nød til at være en Fluid eller High Flow type, da farverne skal kunne bevæge sig meget, med brug af mindst muligt vand. Heavy Body typerne skal tyndes for meget, og farven bliver derfor svækket alt for meget, dog kan de bruges til efterbehandling

Der skal bruges pensler,  til at fordele farverne, men også til efterbehandling, en sprayflaske  til at tilføre mere fugt til lærredet, og en slange eller en bruser, til at spule lærredet med af mange omgang

Teknik

Man starter med lægge lærredet vandret, og at gøre lærredet vådt. Derpå fordeler man en farve ud over nogle områder,  og drysser salt på. Se om lærredet er fugtigt nok, og spray evt. vand på. Lad farven tørre halvt op. Spul lærredet helt  rent for salt og overskudsfarve. Stil lærredet på skrå i 2—5 minutter, så det meste af vandet løber af. Læg lærredet vandret, kom ny farve på nye—og/eller gamle områder. Kom salt på, se om der er fugt nok osv. osv. Du har lige så mange skud i bøssen, som du gider.

Når du har brugt salt for sidste gang, spules der ekstra  grundigt, og lærredet stilles til tørre, så vandet løber af, og lærredet lufttørrer. Derefter maler man videre. Man kan med fordel lasere videre. Til billedet er helt færdigt

Hvad vil du opnå?

Med salt, får du et transparent, meget spættet udtryk, som vil høre ind under udtrykket  ”styret tilfældighed”, og giver et meget levende udtryk, som f.eks. kan få naturskildringer til at virke ret naturalistiske, og sommetider være ret akvarellignende.

3 størrelser saltkrystaller

I forbindelse med min workshop ved Salt-syderiet på Læsø, fandt jeg ud af, at de har 3 slags salt

  1. Jomfru salt, der giver de største krystaller
  2. Almindeligt Læsø Salt, der giver store saltkrystaller
  3. Fodsalt, der giver lidt mindre krystaller, med lidt mere af fremmede mineraler

Alle 3 slags salt er meget anvendeligt til at male med.

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Mal med Læsø salt

Hvorfor maler du med usynlig maling?

Det giver da vel ingen mening, at du bruger meget mere af ting man nærmest ikke kan se, eller bare fortynder dine farver, og når du fortynder dine farver, Hvorfor er du så så åndssvag, at købe noget der nærmest er noget vandsjaskeri, i stedet for at bruge vand, der nærmest i den sammenhæng er GRATIS?

Der er flere ting i alt det her med at bruge Geler, der betyder at mediet er gennemsigtigt; – når det er tørret helt op, og det skal netop være helt tørt. Når vi maler med akryl, er vi vandt til, at tingene er overfladetørt i løbet af ca. 5 minutter når vi maler tynde lag, og ellers ca. 20 minutter ved lidt kraftigere lag. Da jeg begyndte at male med Glazing Liquid, blev tørretiden noget længere,  omkring 3 kvarter. Hvis du bygger noget op i f.eks i High Solid Gel kan den endelige tørretid være flere dage.

Akvarel-efekt, A.C.Rosmon, Surrealisme, akrylmaleri, lasering

Når man udtynder sine farver med vand, kan man kun gøre det når man maler på akvarelpapir, for der er det pariret der holder fast på pigmentet, og ellers er det en akrylbinder,  der låser pigment-molekylerne fast, og er akrylfarven tyndet for meget ud, bliver filmen for svag, og malingen risikerer at skalle af. Det ser vi sommetider, hvis vi har tyndet vores bygningsmaling for meget, og desuden bliver malingen mere mat af det.

Vi kan opnå nogle forskellige ting med den tit ret voldsomme udtynding af farverne hvor vi bruger forskellige medier for at beholde styrken, idet der er stor forskel på, om man lysner en farve med Titan Hvid, Zinkhvid, eller udtynder med et laseringsmiddel eller en gel, eller kombinerer flere af disse ting. En tommelfingerregel er, at skal farven være dækkende, skal man bruge Titan Hvid, men farven risikerer at blive grumset, ved transparente farver bruger man Zinkhvid, når farven både skal lysnes og dæmpes. Skal en farve beholde sin brillans, og vil du have fat i flere undertoner, så er det udtynding, og her er nogle af Goldens farver helt fantastiske, da du f.eks kan gå fra dyb orangebrun farve til en skrigende skinger gul farve, der skærer i øjnene

A.C.Rosmon, akrylmaleri, maleri , maleri til salg,figurativ kunst, surrealisme, eventyrsurrealisme,

I forbindelse med skabelsen af filmen Avatar, lavede en dansk professor målinger på lysets refleksion fra menneskehud, og fandt der, at 70%  af lyset blev reflekteret fra dybere lag, end det øverste, så derfor er det ret vigtigt, at lasere  menneskelige figurer op, så der kommer mere liv i dem. Kvinder der bruger en alt for dækkende pudder eller lignende, kommer til at ligne sminkede lig. jeg synes det især er galt med de oversminkede kvinder, der også er overbehandlet med Botox, og som vi tit ser i forbindelse med Oscar-uddelingen.

A.C.Rosmon, surrealisme, dump, losseplads,perspektiv, High Solid Gel, perspektivregler, gennemsigtig, usynlige lag,

Jeg har flere gange præget et mønster ned i et relativt tykt lag blank gel, og det virker rigtigt godt. Mønsteret står tydeligt for øjet, og det kan gøres tydeligere ved at komme passende farver ned i fordybningerne. Selve laget har en vis optisk virkning, og man kan sagtens opbygge en fysisk 3-D figur, der dog som regel holder sig under 2 mm i tykkelse, men kan stadig have en spændende virkning.

Artmoney,A.C.Rosmon, Usynlige lag, gennemsigtige lag, High Solid Gel,interferensfarver, Glimmer,akryl, akrylmaleri

Prægede mønstre,hvor der er indlejret interferens-farver, får et særligt levende udtryk, der ændrer sig meget efter lysets karakter og retning, da der også er lidt optik i lysets brydning i de usynlige lag. Det er næsten som med vinden; – selv en orkan , kan du ikke se; men virkningen er tydelig for enhver.

Surrealisme, A.C.Rosmon, Kaare Norge,Bent Fabric,

Med disse gennemsigtige ting, kan jeg også fortælle om noget i en anden verden, da forestillingen om flere parallelle verdener er lige så troværdig, som den himmel man snakker om i kirkerne, og det er måske det samme. For mig er magi og det overnaturlige, en naturlig del af tilværelsen.

blandform, æg, gul,surrealisme, A.C.Rosmon, spejlæg

….. og så ved vi jo alle fra når vi laver spejlæg, at det er en gennemsigtig hinde der holder æggeblommen på plads, og så længe lyset kan komme ned og reflekteres i dybere lag en på overfladen, ser blommen indbydende ud.

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Hvorfor maler du med usynlig maling?

Når farverne bliver magiske

For mig er der flere måder at lave noget jeg vil kalde magiske farver i et maleri på. Det med at få farverne til at virke magiske, betyder at de virker levende, og gerne med et strejf af mystik. Nogle af de ting, som jeg synes giver et specielt lys, er brug af interferens-farver, lag på lag malede flader og en palet af de sekundære farver(orange, grøn og lilla/violet)

Magi, magick,intererens farver,A.C.Rosmonenhjørning, Interferens-farverne er i den rette vinkel i forhold til lyset, let at se, men næsten umulig at fotografere. En anden ting der gør farver levende, er når man laserer en farve op.  Da man skabte filmen Avatar, var der en Dansk professor ind over, som målte, at 70 % af det lys der blev reflekteret fra menneskehud, blev reflekteret fra dybere lag end det øverste, så derfor er vi nødt til at lasere, når vi maler mennesker; – og det er også derfor at en del kvinder kommer til at ligne sminkede lig, nåd de bruger en pudder, foundation eller lignende der er for dækkende.

I mange år har det nærmest været umuligt at  lasere, når man malede med akryl. Nogle har så brugt vand til at udtynde farven med, men det har den ulempe, at farven bliver mat, og farvefilmen svækkes, og det har derfor altid været forholdsvis let at se, om der var malet med akryl, men det er ikke tilfældet nu, hvor Golden har lavet en Acrylic Glazing Liquid (Satin) og (Gloss), der gør det meget svært at se, om der er malet med olie eller akryl, for laserer du med linolie på et oliemaleri, bliver billedet også blankt, især hvis du glitter farven ved at gnide den halvtørre farve. Der er en ulempe ved at vise et laseret billede på foto, for nu sammenkopierer du lagene så de forsvinder, medens øjet oplever dybden i lagene og ser f.eks. en levende hud. Det med de mange lag +lak, gør også at bilerne ser rigtigt flotte ud når de er helt nye og skinnende, og derfor er det tit nemt at se om der er lavet en hjemmereparation med et lag farve, selvom det er samme nuance

Endeligt kan du bruge sort, som er mangel på farve. Sort er en sjov akromatisk (ikke farve) farve, der fremhæver andre farver, og skubber næsten alt andet frem, men kan også danne forgrund, og i så fald, skaber den lys ide bag fra himlen bag, så tingene står i modlys.

 

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Når farverne bliver magiske

Blå er kold og god til at give afstand

Blå blomster er ikke altid rigtigt blå, men ofte lilla og hvor blå er blå mandag, og hvorfor netop blå. Jeg tror ikke, at alle blå mænd er smølfer der spiller blues. Ordet blå  er blevet en del af vores sprog, og bruges direkte og i overført betydning, og vi er blevet meget nuanceret i vores beskrivelse af de farver.

Kunstudstilling, surrealisme, A.C.Rosmon,maleri, artmoney, blå mænd Merlin, længere end øjet rækkerCowboybukser har faktisk lidt med blå mandag at gøre. Det farvestof de r oprindeligt blev brugt til at indfarve bomuld  er indigo, hvor der skal en særlig måde til, for at man kan farve stof med det. Indigoblå er uopløselig i vand, medens varianten Indigogrøn er vandopløselig, og den fremkommer så snart der ikke er ilt i den væske hvor indigoen er dispergeret i, det vil sige rørt op i uden at være opløst. Når indigoblå er lavet om til indigogrøn , og man har fået den indigogrønne til at trænge ind i fibrene, så skal stoffet luftes, så vi igen får indigoblåt og en vaskeægte farve. Når tøjet så var lagt ud til luftning, havde farverne fri, og de kunne feste.

Lapis lazuli, ultramarin, reliefmaleri, PU-lim,A.C.Rosmon,blå, blue,guld,pyritEt af de meget vigtige pigmenter er Ultramarin, der betyder “over havet”,  og det skyldtes ikke at det havde taget farve efter havet, men fordi farven blev transporteret over havet til Italien. I øvrigt et ret dyrt pigment, i det det var knust Lapis Lazuli fra Afghanistan.  På det ovenstående billede har jeg prøvet at gå den modsatte vej, nemlig at tage flere forskellige ultramarin farver og guld ( bl.a. Mica Gold flaks) fordi Lapis Lazuli stenen indeholder lidt Narre-guld (Pyrit). Det skal her bemærkes, at selvom ultramarin nu om stunder er et veldefineret kemisk stof, så kan der være stor forskel på ultramarin blå, alt efter hvilket mærke man køber, derfor brugte jeg flere forskellige mærker og konsistenser af farven. Lapis Lazuli betegnes i øvrigt som en rejsesten, hvilket passer godt med at den ret tidligt blev sendt over havet, men også er god til meditationer hvor man”rejser” ud til andre planeter, da stenen nemt kan få en til at tænke på stjernerne på nattehimlen og fjerne galakser. I den alternative verden handler den blå farve om kommunikation på alle planer.

Artmoney

De blå farver har et meget bredt spekter, der rækker fra en ret klar turkisblå farve og ud til de blåviolette farver og op til Payners Gray, der er en meget kold grå, der har et blåligt skær, og som er den farve tingene helt ude i horisonten har. en smule af den farve i en farve du har i forgrunden, og det rykker bagud i billedet.

solgtBlå er en meget fjern og kold farve, der er god til at lave dybde ind i billederne. Det er også den blå farve, der er med til at kunne gøre den hvide sne og gennemsigtige is rigtig kold at se på. Når man er vant til at se på vand, opdager man hurtigt, at man ikke kan nøjes med en god mellemblå, men at vandet har rigtigt mange farver, alt efter hvad slags vand, solens stilling på himlen, skyerne og blæstens styrke og retning.

Vær rigtig opmærksom på hvilken blå farve i bruger til at blande med! Hvis i skal blande en grøn farve, ved at komme gul i BØR den f.eks. hede noget med GreenShade eller et gulligt strejf som i turkis, og skal du lave violet eller lilla farve, skal den f.eks. hede noget med Red Shade, idet det modsatte vil slå farven ihjel og blive noget gråfimset  noget uden brillans overhovedet; – en ret død farve

En dag så jeg dette klip på Facebook, og blev meget overrasket! Det var ny viden for mig

Egypterne er åbenbart de første der kunne se, beskrive og lave den blå farve.

 

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Blå er kold og god til at give afstand

Gul: Falskhed, advarsel, visdom eller glæde?

Påsken er  farvemæssigt kendetegnet af gule farver, men også af falske udsagn, specielt omkring Skærtorsdag og Langfredag, hvor et kys skulle afsløre hvem der var Jesus, og hvor Peter svor, at han ikke kendte Jesus; måske derfor falsk, eller svirrefluerne der er sorte og gule striber, lige som hvepsene.gul krokus, gtul, påskeDen gule farve lyser op, og ekspanderer, så den gule farveplet ser væsentlig større ud end specielt violet og sort, og udstråler lys, varme og glæde, og er derfor et godt Antti-depressivt middel uden en masse bivirkninger. De klare varme gule farver virker kraftigst og bedst. Mange insekter tiltrækkes iøvrigt af gule blomster, nok fordi de tidligst udviklede blomster var gule.

Gul, orange, surrealime, A.C.Rosmon, Gul er i øvrigt et ret bredt spekter, der starter med en is kold grønlig gul farve, der går over i den nærmest skærende hvidlig-gule Primrose, der også er begyndelsen på en hel række af klare Cadmium-farver, der i øvrigt går over orange og en hel række af røde farver til den slutter i en næsten sortrød farve, som jeg ville bruge til dybrøde roser.  Man bør i øvrigt være meget opmærksom på hvilken gul man vil bruge når man henholdsvis vil lave grønne og orange farver.  Blander du gul og sort, får man grøn, så derfor er skyggefarven til gul; – grønne farver.

Gul, hest, Keltiske knuder, surrealisme, A.C.Rosmon,Der er også nogle  dussede gullige jordfarver som f.eks.  lysokker, Guldokker, Sienna naturel og Neapel gul, der alle er mere eller mindre varme farver. Golden har desuden et par gule farver, der virkeligt har et bredt spekter, hvis der bliver brugt noget Glazing liquid.gul, dobbelt maleri,A.C.Rosmon, surrealismeDet med løgnen, eller symbolet for falskhed, har måske noget med det at det hele skal være noget så pænt, – …………….. i hvert fald på overfladen. Det er ikke alle der får mulighed for at se rundt i krogene, og opdage alle ubehagelighederne. Hvor tit svarer vi ikke, at det går godt, eller at vi har det fint, selvom verdenen er ved at bryde sammen om ørerne på os, og det er kun den helt nære ven,der til nød kan få lov til at komme helt der ind og se, hvor det gør ondt.I Goethes farvelære farvelære repræsenterer den gule farve lyset,  og   blåt mørket. Jeg fik en gang vist et forsøg, hvor man tog 3 glas med en ren gul farve i, og 3 glas med en ren blå farve i. disse glas blev sat i et lysbilledapparat. Først de gule, og der kom en gul plet på lærredet. de blev byttet ud med de blå, og så kom der en blå plet.  Så satte man alle de blå, og sammen, og derpå alle de gule sammen i apparatet, og det blev grønt. Nu gør man så det der er en af de mærkeligste oplevelser i mit liv som kunstner. Nu tog man et glas af hver og satte i apparatet, og det blev grønt; fint nok så, nu tog man så et nyt sæt, og satte det i, så glassene stod skiftevis hele tiden, og? Hvad var det nu? Der komm en ubestemmelig brunlig farve; – og det skulle gå hen og blive endnu mere mystisk, for da der så kom endnu et sæt i skiftevis, så blev lærredet Gud bedre det RØDT!!!, Virkeligt underligt. Det har taget mig mange år at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, selvom jeg har lidt svært ved at fatte hvordan og hvorfor.

Det siges, at giver man en buket gule blomster, så insinuerer man, at vedkommende er falsk, selvom de gule blomster, som regel er de der holder sig frisk længst. Her er påsken en god undskyldning til at give solskin i en mere fysisk form.

blandform, æg, gul,surrealisme, A.C.Rosmon, spejlæg………….. og så ender det vel med et æg

…………………………………. måske et spejlæg

 

Posted in Blog | Kommentarer lukket til Gul: Falskhed, advarsel, visdom eller glæde?

Magiske malerier

Spørgsmål omkring livet før og efter livet, og omkring perception (opfattelsesevne) har altid været en del af mit tankegods.For mange år siden, blev jeg så gjort opmærksom på den hollandske kunstner M.C.Escher der blandt andet laver nogle umulige figurer, der ser ret så tilforladelige ud, lige indtil …….                                                                                             ……og det synes jeg er meget fascinerende. Det at vi kan tegne og male ting  der ser meget tilforladelige ud –  i 2-D; – men som absolut ikke kan laves i de tilsvarende almindelige materialer i en fysisk 3-D verden. Det at kunne få ting til at stå frem, eller lave hul ind, det at snyde øjnene og hjernen,så man absolut ikke skal tro sine egne øjne, det fascinerer mig rigtigt meget.

surrealisme, maleri, magisk maleri, perseption,synsbedrag, A.C.Rosmon

Da jeg en dag for meget længe siden, og med andre billeder gik fra den ene side over til den anden side af billedet, medens jeg blev ved med at se opmærksomt på det, skete der noget mærkeligt; – billedet skiftede øjensynligt format! Der skete øjensynligt det, at forholdet mellem højde og brede, på trods af at billedet er lavet i træ og lærred, så de fysiske mål forblev de samme, skiftede format. Fascinerende, særdeles fascinerende.

Magisk bro, A.C.Rosmon, akryl maleri, bladguld, Selvom jeg tager udgangspunkt i, at jeg vil lave et magisk maleri, så blander der sig så som regel mange flere ting ind i værket. Idéen om parallelle verdener, at der bagved bagved også er noget eller ingenting, at det er en illusion vi sidder og ser på, og at elementer i en fortælling, pludseligt kan blive eller være begyndelsen, eller en del af en ny historie, der ikke er en-entydig, er også med til at give et foranderligt billede der ændrer sig efter hvor man står og ser på værket, lysets farve og retning, og beskuerens humør og tankegods.  Med til at øge magien og foranderligheden i maleriet er min brug af Bladguld, metalfarver og interferens-farver,  hvor lysets kvalitet og retning, er altafgørende for farve- og lys-opfattelsen de enkelte steder i værket.

perspekti,A.C.Rosmon, Lilla, violet, ,akrylmaleriFor nogle år siden skrev Kirsten-Marie Hedeland en omtale under titlen “Man ser mere end øjet rækker”, som kan læses under ” Om Rosmon. Tit får jeg lavet sådan, at hvis du flytter dig lidt i forhold til det billede du ser på, så føles det som om du netop kan se lidt mere, og lidt længere.

Magisk hule. A.C.Rosmon, ikke firkantet maleri, akrylmaleri

Det ikke firkantede maleri, kan sagtens forstærke fornemmelsen af det magiske spring, når billedet ændrer udseende, og er med til at levendegøre det magiske maleri.

Magisk hule, illusion,A.C.Rosmon,ikke firkantet maleri, akryl på lærred, akrylmaleri,

 

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Magiske malerier

Ingen ting, slet ingen ting; – der er intet!

Hvad var der før universets skabelse? Intet, tomhed, slet ingen ting; – men det har vi mennesker så svært ved at forstå. ingen ting, Ikke en lyd,ingen vind, intet lys; – men heller ikke mørke; – og nok heller ingen bevidsthed; –  ………………….. lige indtil ……..

Big Bang, skabelsen, A.C.Rosmon, relief maleri, akrylmaleri

Vi mennesker vil gerne have en begyndelse på alt, og vi har svært ved , i hvert fald her i den vestlige verden, at forholde os til begrebet intet, og her i vores meget fysiske verden, er det svært at illustrere det ordentligt. Vi har en kamp mellem kirke og videnskabom, hvordan universet eller i hvert fald hvordan jorden blev skabt, og jeg tror kun at det er de færreste der  kan se, at det måske er den samme ting, set på hvert sit tidspunkt, og med hver sin vinkel på hvad der er vigtigst, og hvilket formål man har med sin historie., og bibelen har 2 lidt forskellige skabelsesberetninger.

Universet, sorte huller, kugle, ikke firkantet maleri, A.C.Rosmon, surrealisme,atomJeg bruger tit sort eller mørkegrå, og i fysiske 3-D-værker huller, til at symbolisere intet, selvom det er lige så forkert, som i en kemi eller fysiktime i skolen at sige, at der intet er i den kolbe, med mindre, den er tømt totalt for luft og andre ting. Du kan endda veje det der der skulle være “ingen ting”, og som er i kolben, så der er noget i kolben, så det er altså en talemåde og en illusion, når jeg maler ingen ting

Surrealisme,A.C.Rosmon, skulpturelt maleri, verdener,Skulpturelt lærred

En af Ruslands store kunstteoretiker Kasimir Malevich var en pioner inden for den geometrisk abstrakt kunst og ophavsmand til den avantgardistiske suprematisme bevægelse. Han jagted det perfekte i maleriet, uden at det måtte være en illusion. Han lavede  nogle værker, der i hvert fald  har sat sig spor, for de kan for mange mennesker let opfattes som Kejserens nye klæder. Han lavede både en sort firkant på et hvidt lærred, og en hvid firkant på et sort lærred. Det er sådan set reelt nok, men der hvor kæden hopper af for mange er, at han også lavede en  sort firkant på et sort lærred, og en hvid firkant på et hvidt lærred. Vi kan sagtens finde billederne på internettet, der er bare det lille aber-da-bey, at før jeg har set værket IRL, så kan jeg ikke give værket en retfærdig dom. vi kan forholde os til hans teorier, men ikke det færdige værk. Revet helt ud af alle sammenhænge, og sådan som jeg ser det, Kan de værker godt beskæftige sig ,netop med ingen ting, og den hvide firkant på et hvidt lærred, kan fint repræsentere den tilstand som mange stræber efter, når de mediterer eller dyrker Mindfullnes, og der prøver at tømme hovedet helt for tanker og stress

Artmoney

…… men om døden han noget med ingen ting at gøre, det ved jeg ikke; – vi kan jo hverken bevise eller modbevise  ….. vi kan højst argumentere for ……

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Ingen ting, slet ingen ting; – der er intet!

Rød, rødere, rødest

A.C.Rosmon,rød,portræt,frithængende skulpturelt maleri

Rød er en kraftig primær  farve, som findes i mange afskygninger. Jeg har altid lært i skolen, at man ikke kan gradbøje en farve; – men i praksis gør jeg det jo, når jeg f.eks skal snakke med andre kunstnere om f.eks. om nogle bogstaver skal være mere røde, eller rødere end dem der er der nu. Med en palet på omkring 100 forskellige røde og farver der ligger i udkanten af det røde farvespekter, så er der et reelt problem omkring at beskrive alle sine røde farver, og derfor bliver farvenavne så vigtige, og helst på det stof farven er lavet af, så man bliver specifik når vi  taler farver; – og selv hvis du tager f.eks. en cadmium rød lys, så er de alligevel ikke ens, for hvis du vælger 5 forskellige fabrikater, så er de ikke ens, men vil med stor sandsynlighed være 5 forskellige nuancer

Røde farver,A.C.Rosmon,akryl maleri,akryl

Det med at få en klar ren rød farve, har altid været et problem, og en del af dem er giftige. Man har i meget gamle dage brugt okseblod til at male dørkarme og lignende med, men okseblod giver en rødbrun farve med tendens til at slå gulligt over når laget er lidt tyndt,  og farven tørret op, og ikke den dybrøde farve, som vi får nu om stunder, når vi går ned til farvehandleren. I øvrigt er det svært at finde en varm dybrød farve i akryl. Der er mange mørkerøde cadmium-farver i olie, men i akryl er det kun Lascaux, der kan levere dybrøde varme farver, i form af en serie dybrøde cadmium-farver.  Det er lidt nemmere med de kolde farver, for der går vi fra Magenta over i de violette farver.

Den røde farve har flere betydninger, hvor af nogle nærmest er modsatrettede. Rød er knyttet til rodchakraet,og har med vores jordforbindelse og vores tilknytning til det sted vi bor og har med at gøre. Vi forbinder også de røde farver med blod, varme og kærlighed, og oftest bruger vi et rødt hjerte ,og en rød rose som symbol på kærligheden. Vi taler også om at ryge op i det røde felt, og så er der fare for eksplosion. Indkørsel forbudt, er et stort rødt skilt med en hvid bom på tværs, og en hel del af vores færdselsskilte har en rød kant, når det er advarsel eller påbud. Det røde lingeri bliver ofte opfattet som opfordring til sex, og dermed tilknyttet de prostituerede med deres røde lampe. Rød og sort er i øvrigt en flot kombination

frithængende skulpturelt maleri, rød, røde, lingeri,A.C.Rosmom,Varm rød har i mange år kun kunne laves med ret giftige pigmenter som indeholder kviksølv eller cadmium.Cinnoberrød og Cadmium Rød er en farve jeg som kunstner har svært ved at undvære, da det er en farvestærk varm farve, men den flotte orangerøde cinnober er ude af produktion nu. Farven er flot men giftig. Cadmiumfarverne får man lige fra gul og orange, der jo er kraftigt belyst rød,  og næsten kan skære i øjnene, og fortsætter over alle trinnene  af rød, til den kommer helt over til den næsten sortrøde roses farve, og hvor næste trin er sort

Krogalleriet, A.C.Rosmon, rød, røde farver, akryl, akrylmaleri,udstilling, surrealismeDet kan tit virke både flot og overvældende, at hænge røde billeder på en rød væg, især når der er mange forskellige nuancer af rød i billederne. De mange forskellige nuancer gør det nemmere at graduere i kraftige lysstærke farver, med fuld brillans, og hvor det er kolde og varme i farvevalgene, der bestemmer om vi er i det varme lys, eller i den kolde skygge. Ligesom gul og orange giver blændende og stærkt højlys, giver violet den virkeligt dybe skygge, og jordfarverne dæmper brillansen på en meget konstruktiv måde. Her taler vi tit om brændte farver, og rent faktisk slår jordfarverne rødt over, når man brænder dem; – således går f.eks. den gule Lysokker over og får  de røde murstens farve, når den bliver til Brændt Okker, og Umbra Raw eller Umbra Naturel, der har den grønlige farve som mange bøgetræer har, til en meget mere rødbrun farve, når den bliver til Brændt umbra. Hvis man så vil forstærke indtrykket af rød, kan de grønne farver der er den stærkeste farvekontrast bruges ved at anbringe dem op af det røde, og begge farver forstærkes.

rød-grøn,A.C.Rosmon, surrealisme, ikke firkantet maleri,akryl på lærred, akryl,akrylmaleri,perspektiv, farveperspektiv

 

Posted in Blog | Tagged , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Rød, rødere, rødest

Jeg maler alle farver

Sangens oprindelige titel er :”Regnvejrsdag i november“. Det er ikke det der er det vigtigste, men derimod, at versene starter med: ” Jeg vil male dagen …..“, og ja, jeg maler stort set hver dag,  og jeg maler med alle farver, og nogle gange er det en farve eller en farvegruppe ad gangen; –  og andre gange er der gang i hele regnbuen. Nu da 50 shades of gray kom frem, skrev jeg lidt om det akromatiske maleri, og lagde en flok billeder op fra gråtoneskalaen, og skrev at jeg nok vil nå at få lavet 15 gråtone-malerier, og målet er snart nået.

A.C.Rosmon, gråtoneskala, grå, bunker,

Jeg kan ikke citatet mere, men kan huske, at jeg for længe siden læste i Johannes Iten’s farvelære, og der læste hans opdeling af kunstnere, hvor en del der finder et forbillede, og så kopierer alting råt. Det er der mange der gør i dag for at få salgssucces; men en direkte kopi vil altid mangle noget. Det næste trin, er dem der finder en palet, som de bruger til at male alting med. Nu begynder tingene at blive genkendelige, og vi får en del anerkendte kunstnere. Den sidste gruppe, er de kunstnere, der starter en ny palet op, hver gang de begynder på et nyt værk, og har alle farver i deres palet, og dem kaldte han genier; – så jeg besluttede mig for, at jeg ville være et geni, så derfor besluttede jeg mig også for, at hver gang nogle farver gav mig problemer, ville jeg arbejde med dem indtil jeg fik et resultat, som jeg var tilfreds med.

20-2

Jeg vælger tit en at begrænse min palet, f.eks. til en farvegruppe, som rød eller blå, men kan også vælge farverne fra grøn over blå til turkis til blå, eller gul-orange, og enkelte gange har jeg malet med kun én farve. Faktisk har jeg lavet et billede med kun hvide farver og gennemsigtige ting som lidt af en provokation, men også som en reference til den russiske suprematisme og kunstneren Kasimir Malewich.

relief,surrealisme, maleri, drage, 3-D, A.C.Rosmon

Dragen kommer og får en krøllet verden til at krølle

Mest er jeg nok kendt for sjove lærreder, stærke farver og min eventyr-surrealisme, som jeg udfordrer øjne og hjerne med, så gå endeligt på jagt i de mange gallerier jeg har her på siden; – eller endnu bedre , så besøg en af mine udstillinger eller mig, og se tingene i virkeligheden, og se dermed alt det skærmen ikke kan vise.

Kunstudstilling, 3-D, A.C.Rosmon

Har du faciliteterne til det, og vi bliver enige, kan du også få en udstilling. Ring, eller brug formularen under udstillinger.

Posted in Blog | Kommentarer lukket til Jeg maler alle farver