Kunst som narko

Inspirationen til et nyt maleri kan starte flere forskellige steder, og føre langt omkring. Jeg havde set en teknik hvor man lagde flere farver på med pensel på én gang, og tog så farve af igen med papir, så det skulle afprøves. Da jeg samtidigt har gode erfaringer med at bruge spartel til at fordele farverne , ville jeg afprøve begge ting. Ved at bruge pensel, fik det karakter af stof, og det spartlede af rå sten.

Jeg syntes at det er svært, men også fascinerende, hvis man kan få dybde ned i et maleri, som om man står højt oppe i et landskab. Jeg fulgte også med i en serie videoer om det svære abstrakte maleri  og da himlen er længst væk, begyndte jeg billedet med den som en abstrakt komposition. Jeg sørgede så for at der blev meget variation i nederste linje, så , da det fladen skulle være himmel, fik  forskellige højder på horisonten, hvilket giver stor variation og dynamik til billedet.

Himlen og himmelfarven bliver tit lavet af mange lag farve, selvom jeg tit har en meget ensfarvet himmel. Det at lave den i mange lag, skyldes at jeg ønsker at have levende farver, og at arbejde med farver der på den måde jeg opfatter farver, har nogle høje vibrationer. Derfor finder du ofte stærke rene farver, metallic- og interferens-farver, bladguld og andre bladmetaller i mine malerier. Jeg bruger ofte hjælpemidler som gør, at pigmenterne kommer til ikke blot at vise sin hovedfarve, men også mange undertoner.

Farverne i sig selv kan virke meget inspirerende,  men samspillet med forskellige farver og teknikker kan rent faktisk føre mit sind ind i andre verdener, på samme måde, som narkotiske stoffer kan, og jeg kan somme tider lade mig fange ind på samme måde, som jeg har fået beskrevet hvordan en sådan narkorus kan virke, og kan der sidde og arbejde med de ting jeg ser, så det er meget svært at flå sig fri igen. At der måske er noget om det, fik jeg engang en tilbagemelding på, af nogen der havde taget narkotika, og pludseligt forstod hvad jeg havde lavet. De oplevede at nogle billeder var magiske, og ikke mindst den rummelige fornemmelse. Hvis du først opdager “nøglen” til et billede, og tillader dig selv at blive fanget ind i billedet, vil du kunne rejse langt, også uden brug af narkotika, men blot ved af linjerne, kompositionen, farverne og dybden i billedet fører dig ind i nogle af de parallelle verdener vi normalt ikke bevæger os i, men som alligevel sommetider har indflydelse på vores verden og liv. Det bedste ved den slags rejser, giver fred og større indsigt, uden samme bivirkninger som narkoen kan give.

De verdener, som jeg her bevæger mig rundt i , er ting jeg ser uden ord. Noget af det vigtigste er den rumfornemmelse jeg selv har, og prøver at gengive.  lige fra jeg begyndte at male i 1969, har det med dybde betydet meget for mig, og ikke mindst at få andre til at tænke på andre måder. I dag mener jeg, at præster og prædikanter ikke skal have patent på hvordan verdenen er skruet sammen, og samtidigt vil jeg ikke være den der har patent på hvordan folk tolker mine billeder. Du kan sagtens have været nogle af de steder jeg gengiver, enten i drømme, eller i en eller anden form for bevidsthedsrejse, og der kan du sagtens have fået en anden opfattelse af hvad du oplevede end jeg fik, men alligevel så tingene på en sådan måde, at du kan genkende det. næsten ingen af os har set alle steder fysisk her på jorden, men syntes tit, at vi ved meget , når vi så har set det i tv. Her har du de billeder jeg med mit sind, har hentet ud fra andre verdener og fra en blanding af min viden, hukommelse, og fantasi. I et tilbageblik på mange af mine billeder, kan jeg se, at nogle billeder er lavet lang tid før end det som billedet har handlet om, er sket i den fysiske verden.

Jeg udfordrer ofte farverne. Tager en farve der normalt giver ekstra dybde ind, til at gå ud mod beskueren, 0g lader farver der nemt trækker frem i billedet til at trække bagud, sammen med andre af perspektivets finesser gør, at billedet bliver meget mere følsomt over for forandringer i beskuerens humør, og lysets karakter, samt den vinkel du ser billedet fra, derfor forandre billedet sig når du ser på det.  Det er og bliver de foranderlige billeder. Selv jeg der har malet alle billederne, har ikke opdaget alle billedets hemmeligheder, selvom jeg bruger dobbelt så lang tid til at se, som på at male.

This entry was posted in Blog and tagged , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.